Varehuset åbner først til sommer, men siden Bauhaus begyndte søgningen efter 120 medarbejdere, har kæden modtaget mere end 6.000 ansøgninger. Det skriver Dagbladet Roskilde.
Den voldsomme interesse overstiger alle forventninger hos varehuschefen, Rune Sury, som nu skal i gang med at sortere i de mange ansøgninger og ansatte de rette medarbejdere.
Den store jobinteresse er et godt billede på den opbakning, Bauhaus møder i forhold til det knap 15.000 kvadratmeter store byggevarehus på Industrivej.